En blog om livet som kroniker med et glimt i øjet
Vi bliver konstant bombarderet med gode og velmenende kostråd – uanset om man er kroniker eller ej. Men det der virker for én er ikke altid det rigtige for en anden.
Og som kroniker har jeg virkelig prøvet mange gode råd, diæter, kostplaner og meget mere.
Her har jeg lært en vigtig lektie – hvad der er godt for mig!
Jeg er i skrivende stund snart på vej mod Århus til en af mine favorit behandlere, men absolut ikke en af mine favorit behandlinger.
Jeg havde tidligere prøvet chili-plaster for muskelspændinger, og det varmede ligesom tigerbalsam.
Men da smerteklinikken foreslog det, og havde gode erfaringer med behandlingen, så var jeg selvfølgelig klar til at prøve det.
Jeg havde glædet mig virkelige meget, så jeg fløj nærmest ind af døren den første gang, min fysioterapeut var ikke i tvivl om, at det var en glad Duracell kanin fra Aalborg der ankom. Jeg gik ind til dette fuld af spænding, håb og interesse! Nu skulle jeg lære at passe på mig selv. Og det levede fuldt op til mine håb, ønsker og forventninger.
Kort tid efter mit første besøg på smerteklinikken modtog jeg en plan med forløbet. Jeg skulle starte med det medicinske modul sammen med lægen, for at smertedække mig, heri var der planlagt Qutenza (chiliplaster) behandling, og herefter fysioterapi med henblik på forståelse, accept og aktivitetsregulering.
På smerteklinikken var jeg blevet tilknyttet et tværfagligt team, som sammen med mig skulle finde “opskriften” på et liv med mere livskvalitet.
Sygeplejersken førte mig ind i et lokale og forklarede, at jeg skulle blive her, og så ville de forskellige behandlere komme til mig. Og hun ville blive siddende og tage noter.
Undskyld, men hvad fejler du?
Jeg kan godt forstå, at spørgsmålet kommer regelmæssigt – både i den virkelige og i den virtuelle verden.
Fordi mine kroniske sygdomme og følgerne de har haft er alle usynlige. Jeg nævner mig selv mere som kroniker end som syg af en specifik sygdom. Og efter jeg blev fleksjobber, har jeg fået mere tid til hvile og passer på mig selv, derfor ser jeg endnu mindre syg ud
Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte…. Min hjerne føles som havregrød, min krop er tung og udmattet, min mors formaninger om at drosle ned kører på repeat i mine tanker, men….. Jeg er ovenud på toppen over den skønneste aften længe 🙌
Jeg elsker at være frivillig!
Tidligere oplevede jeg ofte, at jeg valgte noget fra på forhånd, fordi jeg blev overmandet af katastrofetanker.
Hvad nu hvis jeg fik blev dårlig, fik smerter, blev træt, hvad nu hvis….
Jeg valgte nogle gange ting fra og sad i stedet hjemme ked af det, trist og fuld af en følelse af uretfærdighed over alt det jeg ikke kunne.
Derfor vælger jeg ofte til i stedet for, da jeg følte, at jeg gik glip af alt det sjove.
I programmet på Radio4 fortalte jeg om min hverdag, og hvor stor betydning det har for mig at forblive positiv og optimistisk.
Jeg sørger for hver eneste dag at gøre noget godt for mig selv, OG det er virkelig vigtigt for mig at grine dagligt
Jeg spejler mig meget i andre og hvordan de har det. Og det ved jeg, at jeg er langt fra at være alene om. Derfor sørger jeg for at sætte ord på, hvordan jeg har det.
Jeg tøvede ikke et sekund, da jeg blev inviteret til at deltage i programmet “Vi har lyst” på Radio4. Vi skulle snakke om livet med endometriose, hverdagen med smerter og livet i et parforhold
