Hvad nu hvis?

  • 2 måneder ago
  • 4Minutes
  • 856Words

Hvad var det nu min Bedstemor sagde… Hvis og hvis min r$§ var spids!

Jeg er ofte blevet spurgt, at hvis jeg ikke var blevet kronisk syg, hvordan ville dit og dat så være?
Og det er da et vildt svært spørgsmål at svare på!

Det er ikke noget, som jeg bruger ret meget tid til at tænke på, fordi jeg kan jo ikke ændre på, at jeg er blevet kronisk syg.
Mine diagnoser forsvinder ikke med trylleslag, og jeg kan ikke gå tilbage i tiden.

Hvad vil du være, når du bliver stor?

Hvor mange laver rent faktisk det, som de drømte om som barn eller ung?

Hvis vi alle var blevet det, som vi drømte om, så tror jeg ikke, at der manglede læger og sygeplejersker i sundhedssektoren. Vi ville have haft mange flere landshold i fodbold, håndbold og i flere sportsgrene, landet havde vrimlet med politibetjente, og rummet havde været fyldt med astronauter.

Jeg ville personligt have været pilot på en redningshelikopter, senere hen have udannet mig som kamerafører på storfilm i Hollywood, og i min fritid havde jeg skrevet bestsellere med skønlitteratur. Da jeg så var blevet voksen, ville jeg have gjort karriere som forlagsredaktør og hjulpet spirende forfattere frem i verden.

Kamerafører blev jeg ikke, fordi jeg mødte en studievejleder, der sagde til mig, at det havde jeg ikke fysikken til, da det krævede en stor stærk mand. Forlagsredaktør blev jeg ikke, da der bød sig nogle muligheder, som jeg valgte at tage, og bestselleren skal nok se dagens lys en dag.

Nogle gange er det virkeligheden, der har været årsag til, at man valgte en anden vej. Interesser kan forandre sig, og helbredet kan også være den direkte årsag.

Ville du gøre noget anderledes?

Nogle gange tager jeg beslutninger baseret på en mavefornemmelse, andre gange efter store overvejelser, eller slet og ret på baggrund af en pludselig indskydelse.

Jeg arbejder i dag som direktørens assistent på min arbejdsplads, og min vej hertil har været fyldt med ovenstående.
Og om der er noget, som jeg ville gøre anderledes, så er det et rungende nej.

Jeg har altid haft den overbevisning, at alting sker af en årsag. Og at alt jeg har oplevet, har været en læring og en del af årsagen til, at jeg i dag er den jeg er.

Så hvorfor skulle jeg ønske at gøre noget anderledes?

Var jeg blevet kamerafører, så havde jeg måske været nødt til at skifte arbejde og måske endda uddannelse, da mit helbred blev forværret. For det var garanteret sket uanset hvad.

Derimod har jeg lært vildt meget i løbet af mit arbejdsliv, som jeg bruger næsten dagligt i mit arbejde.
Og drømmen om at skrive udlever jeg hver dag – Jeg er præcis, hvor jeg skal være.

Hvad nu hvis det var opdaget tidligere?

Okay indrømmet, mit liv ville måske se anderledes ud i dag, hvis de havde opdaget endometriose tidligere.

Jeg kunne være startet tidligere i behandling, det kunne måske have skånet min krop, så jeg kunne gennemføre mere end en graviditet. Måske kunne jeg have undgået, de skader som min krop har pådraget sig. Måske kunne jeg slippe for at tage så meget medicin, hvis jeg havde fået en tidligere korrekt behandling.

Men det er jo ene hvis’er! Og dem kan jeg ikke bruge til ret meget.
Fordi “hvis” er ikke en garanti for, at min situation og/eller helbred ville være anderledes.

Der findes ikke en drejebog i livet, som viser hvordan livet ville se ud, hvis jeg havde taget en anden vej.

Jeg fortryder intet

Hvis jeg fokuserer på “hvis’er”, så kan jeg risikere at gå ud af en deprimerende sti, med udsigt til alt det jeg “måske” gik glip af.

Hvis jeg var blevet helikopterpilot, ville jeg måske have fået en plads i redningstjenesten.
Hvis jeg var blevet kamerafører, ville jeg måske have mødt Brad Pitt.
Hvis jeg var blevet diagnosticeret tidligt med endometriose, ville jeg måske have mere ukompliceret endometriose i dag.
Hvis jeg havde fået tidligere behandling, ville jeg måske have gennemført flere graviditeter.

Men hvis‘er er ingen garanti for, at tingene var gået anderledes. Tværtimod ville de kunne blive årsager til unødige bekymringer og savn efter noget, der kun måske ville være sket.

Så jeg har ikke mødt Brad Pitt, og jeg komme nok aldrig til det. Men jeg har et liv, som jeg er glad for, venner og familie hele vejen omkring mig, et arbejde og kolleger som jeg glæder mig til at møde ind til. Og sidst men absolut ikke mindst så har jeg fået lov til at blive mor for præcis den søn, som jeg ønskede mig.

Så hvis og hvis min r$§ var spids!

Tak for at dele
error
fb-share-icon

Tak for at dele

Comments (2)

  1. Anne Brix Nielsen

    Svar

    Jeg er helt med dig her – hvad nu hvis jeg havde fået den rette diagnose, da det hele gik galt. Hvad nu hvis jeg ikke var blevet fejl diagnosticeret. Så KUNNE mit liv MÅSKE være anderledes! Jeg kan bare ikke bruge det til noget😘 Det vigtigste er at jeg trækker vejret og mit hjerte slår hver eneste dag. Pyt-knappen er et godt redskab i min liv. Jeg tror til gengæld at vi bliver stærkere af modstand og den styrke gør en masse positive ting for os

    • Svar

      Hej Anne 🙂 PYT knappen er min favorit! Jeg er også overbevist om, modgang gør os stærkere, og vi lærer af vores fejl <3 Knus Bettina

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tak for besøget!

Hvis du vil undgå at gå glip af nye indlæg, er det muligt at tilmelde nyhedsmailen.
Som modtager af nyhedsmail får man også adgang til de gratis e-bøger i det digitale bibliotek