Alle tricks i bogen

Af og til skal man finde alle de tricks frem man har i bogen.

Ind imellem tænker jeg da på, gad vide hvad naboerne tænker, hvis de ser mig vandre frem og tilbage i haven tidligt om morgenen med det vildeste morgengarn, solbriller og tilfældigt sammensat tøj.

Men nogle morgener vågner man efter en lang og urolig nat, og foran venter en dag, som man ikke bare kan parkere. 

Nætterne kan være lange

At være kronisk syg kan påvirke kroppen på mange måder.

Jeg oplever ofte nætter med uro i kroppen, her kan mit TENS apparat ofte hjælpe med at finde lidt ro.
Det kan også være nætter med smerter, eller simpelthen det jeg kalder “bekymringsnætterne”.

Bekymringsnætterne er nogle gange de værste, fordi der findes mange tricks i bogen til at håndtere fysiske gener.
Men det kan være svært at slukke for tankerne, når de går i selvsving om natten, for det er ofte der de er irrationelle.
Jeg forsøger som regel med mindfulness for at minimere fokus på alt det, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved kl. 3 om natten.

Uroen i kroppen kan være frustrerende. Den kan være så kraftig, at det føles som om, at det gør ondt.
Her prøver jeg også nogle gange mindfulness, en bodyscan kan hjælpe mig med at flytte fokus og finde hvile.
Samtidig bruger jeg mit TENS apparat på lænden, og det har en effekt, som nogle gange kan blokere for den uro, som hjernen registrerer, og jeg kan falde i søvn igen.

Og så er der smerten. Uha den bringer det hele med sig.
Bekymringerne vælter ind over en – hvornår stopper det, vil det nogensinde stoppe, hvorfor virker pillerne ikke, hvornår har jeg sidst taget piller, kan jeg gennemføre planerne i morgen og meget mere. Igen gælder det om at bruge alle tricks.
Igen bliver bekymringerne irrationelle, fordi jeg er træt, udmattet og frustreret kl 3 om morgenen.

Det bliver ofte til nætter med søvn ind imellem en masse roderi i sengen og nattevandringer for at dæmpe, hvad det nu end er der holder mig vågen.

Når det bliver morgen

Når det så bliver morgen efter sådan en nat, og i min verden er det omkring kl 6, så står jeg op.
Min erfaring fortæller mig, at jeg får det absolut ikke bedre af, at jeg bliver liggende i sengen og forsøger at sove.

Og det er så her, at naboerne kan spotte mine morgenvandringer. Og jeg er ikke forsidemateriale på det tidspunkt.
Hele natten har jeg forsøgt alle tricks i bogen, og nu er jeg nået til næste kapitel i at få det bedre.

Jeg hopper i det nærmeste tøj og lister ud i gangen uden at vække resten af huset. Og med en vanddunk i hånden sniger jeg mig ud i haven, mens jeg ifører mig et par solbriller.

Uanset vejret er jeg at finde derude, fordi når jeg har smerter eller haft en dårlig nat, så gør den friske luft og bevægelsen så meget godt for mig. At være inde kan føles helt klaustrofobisk, og udenfor kan jeg mærke den friske morgenluft fylde kroppen med energi og overskud.

Samtidig er der noget ved bevægelsen, når jeg går rundt, der gør noget godt for mig.
Det er som om, at mine smerter falder til ro, når jeg går rundt lige så stille. Selvfølgelig er der episoder, hvor smerterne er så kraftige, at jeg ikke kan stå på mine ben, men de er heldigvis sjældne.

Men så lister jeg rundt ude i haven med det vildeste morgengarn iført solbriller og trækker vejret, indtil at jeg føler mig klar til at starte dagen.

Klar til at sætte dagen i gang

Disse dage tager det længere tid at få dagen i gang, og jeg tager den også bevidst med ro. For i det øjeblik at jeg begynder at skynde mig, så mærker jeg nattens problemer blusse op igen.

Men et varmt bad, lidt ekstra forkælelse og pleje til ansigt og krop, plejer at virke beroligende på mig.
Og så tuller jeg igennem resten af morgenritualerne med tøj og morgenmad.

Her benytter jeg mig ofte af “ske-teorien”, da jeg vurderer, hvor jeg bruger flest skeer, fordi de skal holde hele dagen.
Tricket er for mig, at prioritere det som bidrager mest til at jeg har det godt, og ikke hvad andre har brug for.
Det er blevet nemmere med årene, nu hvor jeg har en ret stor søn, som kan klare sig selv.

Når morgenen er godt i gang, vurderer jeg, om det er ud af døren eller blive hjemme. Jeg er velsignet med en god og forstående arbejdsplads, som giver mig muligheden for selv at vælge, hvor jeg arbejder.
Og jeg har en §56, der giver mig mulighed for at tage en sygedag med god samvittighed.

Virkede det så? 

Det virker selvfølgelig ikke altid, men oftest. Faktisk virker det for mig størstedelen af dagene.

Og vælger jeg at tage på arbejde trods en hård nat, så nævner jeg det for mine kolleger, så de er klar over, at hvis jeg isolerer mig meget, så er det for at beskytte mig selv. Og hvis jeg lyder sur, er det virkelig ikke med vilje, jeg gør alt for at minimere den negative udstråling.

Årsagen til at jeg møder ind er af egoistiske årsager – jeg har brug for det!
Jeg har brug for at føle mig normal og effektiv i de timer. Og jeg får det ikke bedre af at have ondt af mig selv på sofaen.

Jeg har mange tricks i bogen til de forskellige anledninger og situationer, det handler om at være forberedt.
Derfor har jeg forberedt en “nødpakke”, der er nem at finde midt om natten.

På sidste side i bogen er der en pilleæske, vandunk og serier, men der er ikke at give op.
Derimod er det at passe på mig selv ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.