Lifehacks til kronikerlivet

  • 3 måneder siden
  • 2Minutter
  • 413Ord

Jeg har længe drømt om at kunne præsentere mine egne lifehacks 😁

Så derfor har jeg valgt at lave en anderledes julekalender.

Julekalender og Lifehacks

Den er anderledes, fordi den ikke udkommer i 24 afsnit, den udkommer heller ikke på bestemte ugedage som en adventskalender….

Faktisk er det eneste fællestræk, at de alle udkommer i december. 

Julefrokost-sæson

Jeg vil være ærlig og sige, at ideen er ikke min egen, og jeg ved ikke, hvor den stammer fra, men jeg har brugt den i mange år. 

Når jeg er til julefrokost, og festen holdes ude i byen, så synes jeg, at det er lidt besværligt at slæbe min varmepude med. 

Jeg er glad for at danse, så jeg har som regel en mindre taske med. Og den er proppet med div medicin, smertestillende, kateter og afspritningsservietter.

Der er sjældent plads til mere i tasken. 

Samtidig er det også ofte den type arrangement, hvor man sidder ned virkelig længe. Og det kan min lænd og mit haleben virkelig ikke li’. 

Og selvom jeg som regel begrænser mig og passer på ved buffeten, så puster min mave sig op alligevel, og det kan virkelig gøre ondt. 

Her ville en varmepude gøre underværker for mig. 

Lifehack

Jeg har ved flere lejligheder spurgt en tjener eller bartender, om det var muligt, at de ville hjælpe mig, da jeg havde fået smerter. 

Det skal hurtigt nævnes, jeg er endnu aldrig blevet afvist.

Så beder jeg om en af to muligheder, alt efter hvor jeg er. 

Favorit:

Et viskestykke overhældt med kogende vand lagt i en frysepose og knude på. 

Nu har man en varmepude!

Den er dejlig varm og blød, og man kan sidde med den lidt diskret ved bordet 😊

En stærk to’er:

En tom (gerne blød ) plastikflaske fyldes 2/3 med kogende vand, og låget skrues på. 

En blød flaske vil komme ud af form og kan formes lidt til formålet. 

Denne her er mere en varmedunk, og den er knap så diskret. Men den er meget effektiv.

Har du et Lifehack til kronikerlivet?

Du kan sende dit kroniker lifehack til mig på mail info@ekfeldt.dk, Instagram-besked, messenger eller her på bloggen 🌸

Og ellers er der blot at sige, at jeg vender tilbage med endnu et julet lifehack. 

Mange hilsner

Bettina

Tak for at dele
error
fb-share-icon

Tak for at dele

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tak for besøget!

Hvis du vil undgå at gå glip af nye indlæg, er det muligt at tilmelde nyhedsmailen.
Som modtager af nyhedsmail får man også adgang til de gratis e-bøger i det digitale bibliotek