Lyt til “Det indre batteri” her
Vi er alle indrettet med et indre batteri.
Men det er forskelligt, hvor meget styrke det er på.
Mit batteri løber lidt hurtigere tør end ved en jævnaldrende rask person.
Og det tager nogle gange lidt længere tid at lade det op.
Men når man lærer sit batteri at kende, kan man bedre administrere forbruget.
Også kaldet energi-forvaltning.
Jeg har tidligere skrevet om myten, kan man sove for meget?
Og ja, det er en myte. Forskning viser, at kroppen “tager” den søvn, som man har behov for.
Jeg er søvnig
Søvnig er min favorit følelse, når mit batteri trænger til opladning.
Når man sidder i sofaen og mærker øjenlågene bliver tungere, i takt med at man begynder at gabe.
Det er kroppens signal til, at det er blevet sengetid.
Og når man glider ned under dynen, kan man mærke, at søvnen er tæt på. Kroppen føles afslappet og i ro. Det er en del af den naturlige døgnrytme, der sikrer at kroppen får sin hvile.
Følelsen af at være træt
At være træt er til gengæld noget helt andet for mig end at være søvnig.
For mig er det en følelse lignende at være søvnig, men den er bare vedvarende.
Og for mig er følelsen både fysisk og mental.
Musklerne føles tunge, man føler sig ikke helt oplagt, og det tager lidt ekstra tid at udføre simple opgaver. Kroppen reagerer ikke på samme måde som ved at være søvnig, for det er en vedvarende følelse, der ikke altid kan soves væk.
Nogle gange kan en lur og hvile tilføje lidt ekstra energi til kroppen, men der er ikke altid en garanti for at det virker. For det er ikke en del af den naturlige døgnrytme for mig.
Træthed kan opstå efter lidt ekstra aktivitet ud over det almindelige. Eksempelvis har jeg i skrivende stund lige været til påskefrokost ved mine forældre. Her har jeg været social, der er blevet hygget og grinet.
Og så er der selvfølgelig blevet indtaget god mad og drikke.
Det har gjort mig træt, men det er den gode slags træthed. Den der har fyldt op på livskvalitets-kontoen.
Når jeg er udmattet
Sidst men ikke mindst oplever jeg den tredje og sidste type, og det er udmattelse.
Det er den følelse jeg mindst bryder mig om, for den kan vare ved i flere dage. Og den føles dybt både fysisk og mentalt, og man kan føle sig total drænet for energi.
Selv de mindste opgaver kan føles overvældende og umulige. Kroppen føles som om, at den er ude af drift, og hjernen kører på nødberedskab.
Samtidig påvirker det mit humør i en dårlig retning, og jeg bliver mere irritabel.
Og det er når udmattelsen sætter ind, at jeg bliver mere modtagelig for de negative tanker.
De tre tilstande
Som nævnt i starten er det vigtigt at kende forskel på de tre tilstande.
Fordi søvnighed, træthed og udmattelse udgør tre forskellige tilstande med hver deres påvirkninger.
Søvnighed signalerer behovet for hvile og bringer kroppen naturligt i søvn. Træthed er mere vedvarende og kan både være fysisk og mental. Og udmattelse er den mest forstyrrende tilstand, der kan vare flere dage.
Jeg har lært betydningen af at have en handlingsplan for alle tre tilstande.
Eksempelvis har jeg faste sengetider, det hjælper mig med, at jeg kan minimere dage med træthed.
Og har jeg planer som indebærer ekstra energi, som eksempelvis en påskefrokost, så sikrer jeg mig, at jeg kan lade op den efterfølgende dag.
Derudover har jeg lært at sige nej tak, og jeg prioriterer, hvad jeg vælger at bruge min energi på.
Det vil sige, at hvis jeg vælger at være social med venner eller familie den ene dag, vælger jeg at holde hviledag den næste.
Og når udmattelsen rammer, vælger jeg at lytte til kroppen. Jeg lader kroppen få den hvile, som den tilsyneladende skriger efter. Min pyt-knap bliver brugt flittigt, så jeg kun skal bruge energi på det mest vigtige. Som at spise og drikke.
Udmattet eller doven?
For at undgå misforståelser og at andre tror, man er doven, er det vigtigt at kommunikere åbent og ærligt om ens tilstand. Ved at være åben om det kan man hjælpe andre med at forstå, at ens udmattelse ikke skyldes manglende vilje eller motivation, men at det er en reel og uundgåelig konsekvens af ens sygdom.
Jeg forsøger nogle gange at tvinge mig selv ud at gå en tur, fordi den friske luft kan hjælpe mit batteri til at oplade bedre. Og er der ikke energi til at komme ud af døren, så åbner jeg min altandør og placerer mig i den friske luft.
Den friske luft giver ikke kun energi til batteriet, men den booster også min mentale tilstand, som bliver udfordret ved udmattelse.
Engang kunne jeg finde på at slå mig selv i hovedet og føle mig doven. Indtil jeg lærte at forstå, hvad det er, der sker i min krop. Når mit nervesystem bliver overbelastet, enten grundet smerter, overstimulering eller øget aktivitet, så er det som at trykke på en hovedafbryder i min krop.
Jeg sørger for at lade op på min livskvalitets-konto uden at overbelaste mig selv. Fordi hvis jeg stopper med at leve livet af frygt for at blive udmattet, så risikerer jeg i stedet at havne i en negativ nedadgående spiral.
