Dagen derpå

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte…. Min hjerne føles som havregrød, min krop er tung og udmattet, min mors formaninger om at drosle ned kører på repeat i mine tanker, men….. Jeg er ovenud på toppen over den skønneste aften længe 🙌 

Jeg elsker at være frivillig! 

Det er så fantastisk en følelse, når man efter en kort samtale, har udbredt kendskabet til endometriose til én mere. 
Når nogen stopper op og nævner et familiemedlem eller anden pårørende har endometriose, så de har hørt om det før.
De som har mødt os tidligere år på Ladywalk, som nu kan genkende os. 
Og jeg må ikke glemme dem der hastigt hev mobilen frem for købe et støttemedlemskab til 50 kr. 

Sidst men ikke mindst – mødet med andre frivillige ❤️ Det er en ubeskrivelig følelse at kunne mødes og tale med nogen, som præcis forstår 🙌 

Vores stands placering var lige over for toiletterne, det var perfekt! Så de snakkede med os, mens de stod i kø eller ventede på nogen derinde. Og mange blev nysgerrige på vej ud, så de stoppede op og studerede vores materialer. 
Formålet med dagen var at vise de mange deltagere, hvem de støttede til dagens arrangement. At vi kunne sælge støttemedlemskaber var blot en kæmpe bonus. 

Jeg talte med en kvinde, hvis 23 årige datter har endometriose. Og hun fortalte efter vores samtale, at hun nu forstod det lidt bedre. Og hun var taknemmelig for, at vi kæmpede for hendes datter. 
En anden kvinde kom hen til vores bord med ordene: Jeg skal gøre en god gerning hver dag. Herefter hev hun mobilen frem og købte et støttemedlemskab. 
Vi talte med så utrolig mange søde mennesker, det var en skøn aften i Aalborg/Nørresundby. 

En vigtig detalje er de tre frivillige som hjalp mig! Jeg havde aldrig klaret det alene. 
Men ikke nok med det, så er det bare så skønt at møde andre med endometriose, dele vores historier, oplevelser og erfaringer. 

Jeg har arbejdet for Endometriose Foreningen gennem omtrent 14 år, og jeg har fået så vanvittig mange gode oplevelser gennem mit frivillige arbejde. 

Det føles nogle gange lidt egoistisk, fordi jeg får det bedre af at udføre det, det giver mig et kæmpe boost. Når jeg er glad og tilpas, er mit helbred også bedre. 

Det jeg brænder mest for er at udbrede kendskab og viden om usynlige sygdomme, om livet som kroniker, og jo mere viden der spredes, jo flere får kendskab, og des flere kommer i tidlig behandling. 

Det som motiverer mig er, at fremtidens unge ikke skal gennemleve det samme som jeg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.