Mig og Charlie

Kært barn har mange navne, men barnet er i dette tilfælde ikke specielt kært. 
Min mave hedder lige for tiden Charlie, og jeg vil gerne undskylde på forhånd til alle der hedder Charlie, det er ikke negativt ment, derimod et kærligt navn jeg har givet min endometriose mave. 

Jeg har altid været overvægtig, i mange år var det noget som jeg kæmpede med både fysisk og mentalt. Men i dag elsker jeg hvert et gram på min krop, fordi jo mere jeg foragtede min krop og mit spejlbillede, jo dårligere fik jeg det. 

Før jeg fik diagnosen Endometriose, kendte jeg ikke årsagen til, at min mave blæste op som en ballon. Jeg husker en dag, hvor jeg havde været ved min læge. Jeg kommer ud fra sygeplejerskens klinik, en kvinde ser på mig og møder mit blik, hvorefter hun udbryder: “Neeej, er du også gravid, hvornår har du termin?”. Jeg blev fuldstændig lamslået og reagerede med et:”Nej, jeg er bare tyk”. 

Okay, jeg ødelagde måske hendes dag og gjorde hende pinligt berørt, men hun ødelagde også min. Jeg ved ikke, om det retfærdiggør noget, men ofte opførte min mave sig som min modstander. 

Hvis jeg havde et par favorit jeans, købte jeg dem i to størrelser, til gode og dårlige dage. 
Fordi min mave kunne pludselig blæse sig op i en grad, der fik mig til at se gravid ud. 
I dag er skabet delt i to, så jeg ikke behøver at blive ked af det, når jeg fravælger noget. 

Jeg hadede min mave, den levede sit eget liv og reagerede altid på uberegnelige tidspunkter. Plus det var derinde bag det oppustede ydre, at årsagen til alt det trælse gemte sig. 

Gennem kurser i Endometriose Foreningen lærte jeg, at meget af årsagen kan ligge i min kost. Mange kvinder med endometriose lider også af IBS (Irritabel tarm), og her kan Low FODMAP diet afhjælpe. Jeg har ikke prøvet at leve efter diæten, men jeg har ladet mig inspirere af den. Derudover fører jeg i perioder en mad-dagbog, for på den måde at regne ud hvad jeg reagerer på. Det hjælper mig ofte, når jeg skal forberede mig til noget. 

Hvis jeg eksempelvis skal på festival, ved jeg at forude venter tre dage med alkohol, ufornuftig mad og manglende søvn. Derfor forbereder jeg mig ved at spise ekstra fornuftigt og holde mine rutiner, for så starter jeg på et godt grundlag. 

I dag kan jeg tydeligt genkende tegnene, og jeg ved ofte allerede mens jeg spiser maden, at dette kommer jeg til at fortryde. Men så er det et valg jeg tager, jeg vælger at spise burgeren og fritterne, og jeg accepterer at min mave næste dag vil puste sig op og gøre ondt. 
Accepten får det ikke til at gøre mindre ondt, men derimod kan jeg kæle for Charlie og berolige med mynte-te og fornuftig mad. 

Nogle gange kan maven blive oppustet uventet, og så tolker jeg det som et signal fra kroppen. Hvis jeg ikke kan finde en årsag i kosten eller toiletbesøgene, så ser jeg det som et tegn på, at et “anfald” kan være forestående hvis ikke jeg sætter farten ned. For hvis jeg overhører kroppens signaler, koster det mig dyrt at komme op igen. 

Hvis du er blevet nysgerrig efter at læse om IBS, Low FODMAP eller oppustede maver, så kan jeg varmt anbefale at se på Diætist Mia Schomackers hjemmeside.
Jeg har hørt Mias foredrag flere gange, og hun giver en god forståelse af, kostens betydning for ens helbred. Og der er mange af Mias lækre retter, der har fundet vej til vores spisebord. 

Og så vil jeg slå et slag for Endometriose Foreningens bog “Et godt liv med endometriose”, som Mia desuden er medforfatter på. Ud over at være et godt opslagsværk om endometriose, så er der et rigtig godt kapitel om kost og nogle lækre opskrifter. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.