Når man bliver syg – kroniker eller ej – så er kosten ofte noget af det første man tænker på
Hvordan kan jeg spise for at blive rask, bremse udvikling, mindske symptomer og få det bedre?
Nogle sygdomme kan blive bedre af at ændre sin kost. Det gælder desværre ikke alle.
Men heldigvis kan kost i mange tilfælde øge livskvaliteten, når man er syg.
Diæter
Jeg er mega dårlig til at følge diæter!
Hvis jeg får at vide, at der er noget jeg ikke må spise, så er dét det eneste jeg har lyst til.
Derudover så glemmer jeg hurtig “reglerne” på de dårlige dage, fordi så gør jeg bare som jeg plejer. Det er meget nemmere, og jeg skal ikke tænke.
Hvis jeg har en dag med smerter eller udmattelse, så skal det bare være nemt.
Og ifølge antiinflammatorisk kost må jeg ikke få mælkeprodukter, men når jeg har kvalme og smerter, så er yoghurt med appelsin, det eneste jeg har lyst til.
Er jeg alene hjemme, når smerterne sætter ind, så spiser jeg alt hvad der tilgængelig og ikke skal tilberedes. Bare det at smøre en rugbrødsmad er uoverskueligt. Så er det nemmere at snuppe en proteinbar, eller den sidste rest af chips fra weekendens filmhygge.
Er der rester fra aftensmaden, så fryser jeg det ofte ned. Og har jeg overskud til det, kan jeg smide noget fornuftigt i mikroen på de dårlige dage.
Kost og symptomer
Jeg fører i perioder en kostdagbog, hvor jeg nedskriver dagligt i 2-3 uger, alt hvad jeg spiser og drikker. Derudover noterer jeg alle symptomer og aktiviteter.
Den hjælper mig med at finde mønstre i min kost og aktiviteter.
For det er sådan, at lige meget hvilken sygdom og hvilke symptomer du lever med, så er det ikke ens for alle.
Det som virker for én, virker ikke nødvendigvis for mig.
Samtidig er mit helbred så uforudsigelig lumsk, at det som er godt for mig i en periode, er ikke nødvendigvis godt for mig i en anden periode.
Men der er røde tråde i min kost, som ikke forandrer sig.
F.eks. giver meget fed mad mig smerter i underlivet. Og en meget våd aften i byen med masser af drinks, får mit lichen til at blusse op.
Men her kan jeg forberede mig inden ved at spise meget fornuftigt, derudover er jeg forberedt på konsekvenserne og kan have løsninger klar til dagen efter.
Hvad er der på menuen?
Der findes ubeskrivelig mange bøger, hjemmesider, programmer og foredrag om kost, og hvad du bør spise. Ikke mindst endnu flere holdninger.
Jeg har f.eks. deltaget i flere foredrag ved Endometriose Foreningen for at lære mere om kostens indflydelse på mit helbred.
Det som jeg har taget med fra mine mange bøger, udsendelser og foredrag er, at jeg skal spise det, som jeg får det bedre af.
Så jeg har f.eks. skåret ned på det røde kød, og i stedet er der kommet en del fisk og kylling på menuen. Det til trods for at jeg altid har elsket en rød bøf.
Men det er som om, at bevidstheden om, hvad det røde kød gør for mig, det har gradvis ændret mine smagsløg til at værdsætte det magre kød.
Jeg får ikke lige så mange mælkeprodukter, da det har en tendens til at trigge nogle trælse symptomer. Men koldskål og min appelsin yoghurt kan jeg ikke undvære!
Og sidst men ikke mindst er der kommet flere grøntsager på menuen, der sniger sig endda vegetariske retter ind regelmæssigt. Jeg kan mærke, det hjælper meget på min krop og mindsker symptomerne.
Inspiration
Jeg henter inspiration til kosten mange steder, og jeg eksperimenterer meget med råvarer.
Men nogle af de steder jeg har fundet mest der hjælper, det er i verden omkring low FODMAP og ved antiinflammatorisk kost.
Antiinflammatorisk kost er forsvarsstoffer man tilføjer cellerne mod ødelæggelse, og det aktiverer kroppens immunforsvar med øget styrke.
Antiinflammatorisk kost kort:
Det er f.eks. øget indtag af Omega 3-fedtsyrer (fed fisk som laks, ørred, makrel, hellefisk og sild). Og mindre mættet fedt (animalsk fedt som mælk, ost, kød men også kokosolie).
Det kan erstattes af sund fedt (findes i nødder, mandler, avokado, oliven, olivenolie og rapsolie).
Kilde: Sygeforsikringen Danmarks hjemmeside
https://www.sygeforsikring.dk/nyt-sundt/saadan-spiser-du-antiinflammatorisk
Low FODMAP er det sted jeg henter meget inspiration, og årsagen er at mange af mine symptomer er relateret til mit fordøjelsessystem.
Irritabel tyktarm forekommer hos omkring 1 ud af 5 personer og er derfor en meget hyppig lidelse. Undersøgelser tyder på, at forekomsten af irritabel tyktarm er markant højere hos kvinder med endometriose sammenlignet med raske kvinder.
Kilde: Et liv i balance ved Mia Schumacher
https://www.et-liv-i-balance.dk/behandling/endometriose/
Low FODMAP kort:
Low FODMAP diæten går overordnet ud på at mindske symptomer ved IBS ved at begrænse indtaget af såkaldte fermenterbare kulhydrater.
At FODMAPs er fermenterbare betyder, at de af forskellige årsager ikke optages tilstrækkeligt i tyndtarmen, hvor nærringstoffer normalt optages.
Kilde: Et liv i balance ved Mia Schumacher
https://www.et-liv-i-balance.dk/nyttig-info/om-low-fodmap-diaeten/
Hvad kan du tage med?
Mit bedste råd er at mærke efter, hvad der er bedst for dig.
Jeg har gennem årene fået ekstrem mange velmenende gode råd fra en masse mennesker, der ønsker mig det bedste.
Men det bedste råd jeg har fået var, at jeg skulle mærke efter, hvad der føltes godt for mig.
Der skal være plads til cola, vin og røde bøffer, men bare ikke hele tiden.
Man kan godt veksle imellem fornuftigt og ufornuftigt, så længe det er primært fornuftigt.
Men lyt godt til det din krop fortæller dig.
Som Hæmokromatose patient forsøger jeg at mindske mit indtag af jern i kosten – med måde.
Som Lichen Sclerosus patient forsøger jeg at spise antiinflammatorisk – så vidt muligt.
Som Endometriose patient forsøger jeg at følge low FODMAP – til en vis grænse.
Jeg mærker efter, hvad der føles rigtigt og godt uden begrænsninger og regler.
Litteratur:
Et godt liv med Endometriose – gennem kost, motion og mindfulness
https://www.endo.dk/om-endometriose/et-godt-liv-med-endometriose/
Sund Mave – Low FODMAP diet
