Ordbogen beskriver optimist som: en person der tror på en positiv udvikling i en bestemt sag eller i al almindelighed
Og ukuelig beskrives som: en som ikke lader sig slå ud
Advarsel, dette indlæg bliver fyldt med klichéer og optimisme!
Det optimistiske barn
Jeg ved godt, hvor det kommer fra – mine forældre, min bedstemor og en fantastisk kvinde der passede på mig gennem mange år. Gennem dem har jeg lært, at der (næsten) altid findes en positiv vinkel. Jeg tror, at jeg er født optimist.
Samtidig har de lært mig altid at tro på det gode i mennesker, indtil de beviser det modsatte.
Det er ikke naivt og blåøjet i min verden, derimod indeholder alle mennesker noget godt, og det skal have en chance.
Så da vi flyttede første gang, og jeg skulle starte på en ny skole, var det med følgende i rygsækken:
- Nye venner venter forude
- Du er sammen med din bedste ven (min lillebror)
Vi flyttede nogle flere gange efterfølgende, og vi flyttede samtidig skole, hvor vi mødte nye venner.
Troen på det gode i andre holdt jeg fast i, og derfor har jeg knyttet venskaber rundt om i landet.
Jeg tror, at det er årsagen til, at jeg fortsat i dag modtager nye mennesker i mit liv med åbne arme.
Det kan meget vel også være derfor, at når jeg går ind til en læge, sygeplejerske eller anden behandler, så er jeg optimist og tror på, at den der sidder overfor, er der med det samme mål som mig – forbedre mit helbred eller min situation.
Hvorfor skulle en person i et servicefag have valgt den stilling for at gøre mit liv surt?
Den ukuelige teenager
Den første gang jeg talte om menstruation, var jeg omkring 12 – 13 år, hvor min mor kom ind til mit værelse for at snakke.
Vi havde hørt om det i skolen, men det føltes som en verden langt væk.
Men min mor fortalte mig, at kvinderne i vores familie ofte kom i pubertet tidligt – jeg måtte vente meeeget længe, før jeg som omkring 15 årige fik den første menstruation.
Og det var forfærdeligt! Det var frygtelig smertefuldt, og det føltes slet ikke, som jeg havde hørt om.
Måned efter måned måtte jeg ligge i sengen med smerter, og det blev ofte til fravær fra skole.
Min mor var ikke i tvivl om, at der var noget galt, derfor var hun flere gange med ved lægen. Men han sagde, at det gjorde ondt at være kvinde. Det ville min mor ikke høre på! Så jeg fik p-piller til at minimere smerterne.
Jeg fortsatte med at rende til læge, fordi jeg følte, at der var noget galt. Nogle gange havde jeg min mor med, fordi smerterne fortsatte, de tog til og opstod hyppigere, og hun hjalp med at banke i bordet.
Men jeg var ukuelig som mine forældre, og det krævede mange lægebesøg før jeg efter 16 år fik diagnosen Endometriose.
Jeg blev så lettet over, at jeg endelig fik en forklaring. Det gav pote at være vedholdende.
Nedturen
I kølvandet på diagnosen ramte jeg gulvet hårdt og brutalt, jeg tror faktisk, at der fortsat er et aftryk på gulvet i vores gamle stue. Jeg fik lov til at søbe lidt rundt i min selvmedlidenhed i en periode, indtil jeg blev træt af mig selv. Og det tog ikke ret lang tid…
Noget af det som fik mig op fra gulvet var vores søn – der sad verdens skønneste dreng, som havde brug for sin mor.
Han var 2 år dengang, og lægen havde fortalt os, at han var et mirakel, fordi undersøgelserne viste, at det var næsten fysisk umuligt for mig at blive gravid, pga. det kaos som de mange år med ubehandlet endometriose havde forårsaget.
Det var ikke kun for min egen skyld, at jeg valgte at kæmpe, det var også for vores lille mirakel.
Derfor satte jeg mig for at finde et godt liv med endometriose og ikke lade det styre.
Der kommer fortsat nedture ind i mellem, jeg er kun et menneske, men så tænker jeg på min mor.
Hun sagde til mig, at det er okay at være ked af det og vred, men så skal vi også videre og bruge det til noget.
Så når jeg ligger under dynen og har ondt af mig selv, så bliver jeg ret hurtigt træt af mit eget selskab.
Jeg finder årsagen til nedturen, og så søger jeg opturen.
Det er ikke så skidt…
Jeg ved ikke, hvem af dem, der har sagt det, men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Og der er noget sandhed i det.
Da jeg blev opsagt fra en stilling pga. for meget sygefravær, så var det egentlig okay, fordi det førte mig ind på et nyt spor, der blev til den stilling jeg har i dag.
De gentagne undersøgelser på sygehusene uden resultat, kan virke formålsløse, men det har indsnævret søgefeltet gang på gang.
Da jeg fik diagnosen endometriose, var skaden sket inde i min krop, men psykisk blev jeg stærkere end nogensinde før.
Mit helbred har gentagne gange spændt ben for mine drømme, men modgangen har givet mig styrken til at kæmpe mere.
Dengang min telefon blev tabt på badeværelsesgulvet, kunne jeg endelig få en ny opdateret model, og det var ikke en gang med vilje.
Da aftensmaden totalt mislykkedes i sidste uge, kunne sønnike og jeg heldigvis hente lækre pizza i stedet.
(Og nej, det var heller ikke med vilje 😉)
Der er simpelthen en positiv modpol til alt negativt.
Man kan bare ikke altid se det med det samme.
Sidste klichér fra en optimist
Når jeg vågner op nede på gulvet, så kigger jeg efter revner, hvor lyset kan trænge ind
Der er som regel en revne mellem madras og dyne.
Tag selv iltmaske på først, før du kan hjælpe andre.
Har du vist dig selv kærlighed i dag?
Slut dagen med at finde tre positive ting/oplevelser, så sover man lidt bedre.
Og til sidst lidt skønne citater fra en anden optimist 😁
“Learn from yesterday, live for today, hope for tomorrow. The important thing is not to stop questioning.”
Albert Einstein
“Lær af i går, lev for i dag, håb for i morgen. Det vigtigste er ikke at stoppe med at stille spørgsmål.”
“We cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them.”
“Vi kan ikke løse vores problemer ved at tænke på samme måde, som da vi lavede dem.”
“Life is like riding a bicycle. To keep your balance, you must keep moving.”
Livet er som at cykle. For at holde balancen gælder det om at fortsætte.”
