Smerter og livsglæde hører sjældent sammen i den samme sætning.
Og alligevel ser jeg en positiv sammenhæng – jeg er vel ukuelig optimist.
Livsglædesmerter følger ofte efter, at jeg har været ude at “leve livet”.
Så hvorfor tager jeg ud og laver noget, som jeg ved, at det kan give mig smerter bagefter?
Det er mit valg
Når jeg modtager en invitation, så lægger der overvejelser bag. Jeg siger ikke bare ja uden videre.
Har jeg planer de følgende dage, er der tid til at restituere, hvad kræver det af forberedelse (hvis det kræver nogen), og hvad kan det koste mig efterfølgende?
Det kan af og til lyde lidt firkantet, men det er nu nogle af de livsvilkår, som jeg lever med.
Men det ser jeg ikke som et negativt livsvilkår, for det er egentlig noget alle lever med i forskellige grader.
Mine konsekvenser er måske bare lidt tydeligere, og til tider kan det ligefrem forhindre mig i at udføre simple dagligdags opgaver.
Det er mit valg og min beslutning, andre kan ikke tage det for mig.
Når beslutningen er taget
Det kan nogle gange være svært at sige nej, fordi jeg ønsker ikke, at det skal lyde som en personlig afvisning.
Derfor har jeg lært mig selv, at jeg ikke behøver at komme med dårlige undskyldninger.
De mennesker jeg omgiver mig med er fulde af forståelse og accept af min tilstand.
Og hvis der bliver stillet spørgsmålstegn ved, at jeg ikke kan deltage i et socialt arrangement, fordi jeg har en aftale aftenen efter, så siger jeg det som det er.
At jeg allerede har planer den næste aften, og jeg desværre ikke kan være afsted til noget to dage i træk, uden at det går hårdt ud over den gamle krop.
Jeg kan dog planlægge mig ud af det, hvis jeg virkelig gerne vil deltage i begge dele.
Planlægningen indeholder at sikre tid til restituering og en lang pause bagefter.
Når konsekvenserne ankommer
Hvilke konsekvenser der følger efter, og omfanget af dem kender jeg aldrig.
Det er en satsning hver gang.
Nogle gange kan en stille og rolig middag ved venner eller familie slå mig ud hele dagen efter, andre gange mærker jeg intet til det. Det kan afhænge af så mange forskellige faktorer, at det er umuligt at planlægge.
Sociale arrangementer to dage i træk har nogle gange slået mig ud i tre dage efterfølgende!
Og hvad er det så for nogle konsekvenser, som jeg kan nogle gange mærker?
Den jeg mærker primært er træthed eller fatigue. Jeg kan blive så udmattet, at blot at tage et bad kan virke fuldstændig overvældende. Dagen er en succes, hvis jeg får noget at spise og børstet tænder.
Så er der smerterne, det kan være nerveforstyrrelser på maven, som kan være så smertefulde, at selv en dyb indånding gør ondt. Eller smerter fra mave/tarm pga. endometriose eller IBS.
Den kraftige hovedpine kan føles migræneagtig og sætte hele dagen ude af spil.
Er det så virkelig det værd?
Smerter med livsglæde
Og så er det, at vi når frem til smerter med livsglæde.
Tanken kom fra en af mine kolleger og med-kronikere. Vi talte om vores planer i den nærmeste fremtid, og at det ofte er prisen værd.
Fordi når vi har taget en beslutning, og vi er klar over konsekvenserne, så er de nogle gange nemmere at acceptere.
Smerterne bliver ikke mindre, energien bliver ikke større, men jeg har sørget for at reservere tid til det.
Måske har jeg handlet ind til det og forberedt måltiderne så vidt muligt. Og jeg har sikret mig, at der er tid, plads og mulighed for at lade op.
Jeg har forberedt mig så vidt muligt, og jeg kun skal fokusere på at få det bedre.
Og det gør det nemmere for mig at acceptere konsekvenserne og tænke på det positive, som jeg har oplevet.
Hvis jeg ikke kommer ud at opleve livsglæde, så bliver jeg nedtrykt og modløs, og det påvirker mit helbred.
Smerterne vil føles værre, jeg vil føle mig mere energiforladt….
Jeg har brug for at komme ud at mærke, smage og føle livet.
Min livsglæde-konto opfyldes af oplevelser og socialt samvær, det er det som jeg har brug for, når jeg skal igennem de dårlige dage.
