Når man vælger til

Som kroniker har alt en konsekvens, og man kan få følelsen af at man vælger fra. 
Men jeg vælger ofte til i stedet for fra. 

Når jeg vælger fra, så er årsagen som regel enten, at jeg ligger i smerter og ikke kan fungere, eller at jeg fravælger noget fordi der er planer to dage i træk. 
Fordi som kronisk smertepatient har jeg mine fysiske begrænsninger. 

Men hvis der er noget, som jeg gerne vil deltage i, så forbereder og planlægger jeg det, så at jeg kan passe på mig selv. Jeg lytter til min krop undervejs, og jeg er bevidst om, at alt hvad jeg gør har konsekvenser. Måske samme dag eller dagen efter, det afhænger af aktiviteten. 

Tidligere oplevede jeg ofte, at jeg valgte noget fra på forhånd, fordi jeg blev overmandet af katastrofetanker. Hvad nu hvis jeg fik blev dårlig, fik smerter, blev træt, hvad nu hvis….

Jeg valgte nogle gange ting fra og sad i stedet hjemme ked af det, trist og fuld af en følelse af uretfærdighed over alt det jeg ikke kunne. 
Derfor begyndte jeg at vælge til i stedet for, jeg følte, at jeg gik glip af alt det sjove.

Så jeg startede i det små, indtil jeg lærte min krops reaktioner på forskellige aktiviteter. 
Først vurderede jeg, hvad var min første katastrofetanke? At jeg fik meget ondt. 
Hvordan kunne jeg løse det? Medbring to pilleæsker, en almindelig stærk dosis, og en super stærk dosis. Og fik jeg brug for mine super stærke dosis, jamen så skulle jeg alliere mig med en, som jeg var sikker på der kunne hjælpe mig hjem, hvis jeg fik brug for det. 
Så gennemgik jeg alle de katastrofetanker, som kunne opstå. Og ved at tænke dem igennem og tænke løsninger, blev de slet ikke så farlige. 

I dag har jeg en plan til forskellige anledninger 😀 

I lørdags valgte jeg at deltage i et meget aktivt event med mine kolleger. Jeg fandt mig selv løbe rundt med briller på der gav dobbeltsyn med en hockeystav i hænderne og kæmpe om bolden. Jeg hoppede i en mini kart og bagefter op på et rullende lokum, mens jeg ræsede om kap med kollegerne. Jeg grinede så højt og længe, at jeg tror, min krop dannede nok endorfiner til at slukke for det værste smerteudbrud, som der kunne opstå. 

Alt dette kunne jeg gøre med ro i sindet, fordi jeg havde forberedt mig.
I tasken var der mine to pilleæsker, jeg havde engangs “varmepuder” med til at klistre indvendigt på tøjet, og jeg havde påsat mit Tens-apparat, der sænker mine smerter. 
Søndag var ryddet i kalenderen, så jeg kunne blive klar til mandag morgen. 
Og gæt en gang! Jeg havde det fantastisk bagefter, det var så vanvittig sjovt, og jeg er glad for, at jeg ikke valgte fra. 

Mandag er altid en udfordrende dag for mig, nogle gange er jeg træt, fordi jeg er mere aktiv i weekenderne, andre gange er jeg tanket op på energi og gejst. Heldigvis mest det sidste!
Men denne mandag blev noget anderledes. 

Min chef har sit eget fly, (Jeg ved det, cool chef) det er et ret fedt transportmiddel og man er fri for kø på motorvejen. 
Vi havde længe talt om, at jeg skulle med ud at flyve, og denne mandag bød muligheden sig. 

Normalt vil min første tanke være “Åh nej, kan jeg holde til det?”- Jeg havde valgt lørdags-event til og sikret tom kalender frem til onsdag. Intet var fravalgt, det var bare god planlægning. Jeg havde jo ikke forberedt mig på en udflugt mandag!
Men når man får tilbuddet om en flyvetur fra Nordjylland til Sjælland, så er man godt tosset, hvis man siger nej. Så selvfølgelig sprang jeg til!

Jeg fik 1½ time til at forberede mig, så jeg gennemgik tasken. 

  • Smertestillende
  • Tens apparat + ekstra elektroder
  • Kateter 
  • Kvalmestillende
  • Engangs varmepude
  • Ekstra medicin

Bum! Tasken var endnu en gang fyldt med alt, hvad denne kroniker kunne få brug for. 
Jeg var klar!

Det var en fantastisk oplevelse! For hulan Danmark er smuk set fra oven <3 
Og mens chefen var til møde, gik jeg en tur i Charlottenlund Park og skov. Ind imellem fandt jeg en bænk, hvor jeg bare sad og nød roen og lydene. Det er den ypperste mindful oplevelse for mig, at sidde stille i naturen og bare observere – uanset om det er ved vandet eller i skoven. 
Sidst på eftermiddagen kunne jeg godt mærke, at kroppen var træt, men der var ingen smerter 🙂 Og jeg var tanket godt op på overskud. 

Flyveturen hjem var om muligt endnu smukkere, måske fordi at den smule nerver der havde været på turen ud, de var væk på hjemturen. 
Vi havde en enormt hyggelig og sjov dag, og jeg var bevidst om, at det kunne koste mig dyrt næste dag. Men det er okay!
Når jeg er bevidst om, at mine handlinger har konsekvenser, så er de nemmere at håndtere. 

Hvis jeg vælger noget til, som gør mig glad og i godt humør, det gør mine dage bedre, og mit liv sjovere. Glæde frigiver endorfiner som virker smertelindrende, godt humør giver mere energi. 

Forresten lidt bonus-info! 
Min smerte-fysioterapeut sagde til mig:
Når man gør noget for første gang eller har en nærliggende deadline, så reagerer kroppen nogle gange med stress, hvilket ofte aktiverer smerter, hvilket giver mere stress og flere smerter. 
Hvis man laver noget genkendeligt eller ingen deadline har, så er der mere ro på kroppen, og dermed større sandsynlighed for at undgå smerter. 

Og tænk en gang, jeg mærker ofte, at der er noget om snakken. 

Så ja, jeg vælger primært til og sjældent fra. Men jeg er nogle gange nødt til at vælge fra, min kalender dikterer mit liv, hvor jeg sørger for ikke at have aftaler/deadlines to dage i træk. 
Og bliver det nødvendigt, så må jeg jo planlægge at tage konsekvensen der kommer – uanset hvilken det er. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.