Lifehack til blodprøver om vinteren

  • 3 måneder siden
  • 2Minutter
  • 357Ord

Det kan kræve en del forberedelse for mig at få foretaget blodprøver eller blodtapninger om vinteren.
Og jeg er langt fra den eneste, som bliver en smule udfordret pga. kulden.

Kredsløbet

Blodkredsløbet transporterer ilt og næringsstoffer rundt i kroppen. Det har også betydning for regulering af kroppens temperatur.

Når kroppen bliver kold, trækker de små blodårer sig sammen, for at kroppen kan holde på varmen.
Og når kroppen bliver varm, udvider blodårerne sig, så kroppen kan afgive varme.

Og det kan skabe lidt udfordringer, når man skal enten have taget en blodprøve eller have tappet blod.

Min udfordring

I følge en hel del forskellige bioanalytikere, laboranter, sygeplejersker og læger, så er jeg vist ikke helt nem at “stikke i”.

Jeg har fået at vide, at mine blodårer “ruller”, gemmer sig, lægger dybt, trækker sig sammen og meget mere.
Derfor drikker jeg en del væske i døgnet op til en blodprøve eller tapning.
Og jeg sikrer mig, at jeg får mine måltider og ikke springer nogen over.

Lifehack

Jeg sørger altid for at have været lidt aktiv lige inden, evt. gået i et rask tempo ind til afdelingen.
Men når der er koldt, så har jeg et vaskeægte trick oppe i ærmet.

Nemlig en varmepude!

Jeg placerer en lille varmepude i albuen, så armen bliver godt varmet op, og blodårerne vil forhåbentlig udvide sig lidt.

Nogle gange bruger jeg de små varmepuder til handsker, der kan genbruges ved en kort tur i gryden.
Er jeg lidt tidspresset, har jeg altid et par engangsvarmepuder liggende i tasken, da jeg nogle gange også bruger dem ved smerter.

Jeg håber, at du kan bruge mit lifehack, uanset om det drejer sig om en blodprøve eller tapning som bloddonor, hæmokromatosepatient eller andet.

Har du et Lifehack til kronikerlivet?

Du kan sende dit kroniker lifehack til mig på mail info@ekfeldt.dk, Instagram-besked, messenger eller her på bloggen
Jeg vender tilbage med endnu et julet lifehack. 

Mange hilsner
Bettina

Tak for at dele
error
fb-share-icon

Tak for at dele

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tak for besøget!

Hvis du vil undgå at gå glip af nye indlæg, er det muligt at tilmelde nyhedsmailen.
Som modtager af nyhedsmail får man også adgang til de gratis e-bøger i det digitale bibliotek