Kære dagbog

Min første dagbog var rød og flot indbundet med en fin lille lås. Heri betroede jeg mine inderste tanker, men nogle gange blev det også bare en opremsning af dagens begivenheder 🙂

Her stod om min første forelskelse, mit første kys, og første gang jeg sneg mig ud hjemmefra – Undskyld mor og far, jeg ved at i læser med 😉 Men det var et fantastisk trygt sted at dele af mine tanker og oplevelser.

Derfor var det også oplagt at tage fat i en gammel kending og bringe dagbogen tilbage i mit liv, da jeg blev syg.
Men det var ikke tanker og oplevelser på samme måde som jeg delte med min dagbog, nu var der noget nyt i fokus.

Jeg har to dagbøger i en og samme – en smertedagbog og en maddagbog.
De hænger tæt sammen og er i perioder et meget vigtigt redskab for mig som kronisk syg.

Dagbogen bruger jeg som nævnt kun i perioder. Jeg bruger den til at finde symptomforværringer, smertemønstre og endda vægttab.
Jeg fører ikke dagbog hele tiden, så vil jeg miste interessen, fordi det føles som en sur pligt.
Men den kommer frem i både stille og travle perioder.

Så noterer jeg, alt hvad jeg kommer i munden, helt ned til den mindste karamel.
Jeg noterer mine symptomer, mine aktiviteter, mine smerter og selv mine toiletbesøg bliver dokumenteret.
Det gør jeg i fire uger, og undervejs holder jeg øje med forværringer og forbedringer.

På den måde kan jeg synliggøre for mig selv, om jeg har nogle gode og dårlige vaner.
Hvad skal jeg stoppe med, hvad skal jeg fortsætte med, og hvad burde jeg begynde med at gøre.

F.eks. opdagede jeg på denne måde, at hvis jeg bliver presset af omstændigheder omkring mig, spiser jeg mere fastfood og der ryger noget slik samme vej. Det resulterede i, at mine symptomer blev forværret, jeg blev i dårligt humør, og mine smerter tog til.

Derfor sikrer jeg mig i dag, at kommer jeg ind i en presset periode iflg. kalenderen, så har jeg mad klar i fryseren.
Og er jeg i en rolig periode iflg. kalenderen, så er der plads til lidt fastfood og snold.

Noget andet jeg har lært ved hjælp af maddagbog er, at jeg spiste ikke meget i løbet af dagen.
Men når jeg så skulle lave aftensmad, så gik jeg og småspiste i køkkenet samtidig.
Det kunne være af det vi skulle have til aftensmad, rester af familiens slik og andet jeg fik øje på.
Pludselig havde jeg småspist hvad der svarede til en god frokost, for derefter at sætte mig til at spise en voksen portion aftensmad.

Jeg benytter mig også af at føre dagbog inden jeg skal til kontroller. Fordi når jeg sidder inde ved lægen, så er der så mange spørgsmål i mit hoved, eller jeg søger efter svar på lægens spørgsmål.
Her er dagbogen blevet et godt redskab til at synliggøre mit helbred overfor lægen.

Det er et fuldtidsjob at være kronisk syg, der er ingen som kan klare det for dig. Der findes desværre ikke en “opskrift” som virker på alle.

Fordi der er ingen som ved, hvordan det føles at være dig.
Men jeg har heldigvis oplevet mange som forstår, hvordan det er at være mig.

Man kan føre dagbog på mange måder.
Digitalt i en app, et dokument eller et regneark og meget mere.
Jeg foretrækker selv en gammeldags metode med en kalender og en kuglepen.
Det ligger altid klar i min taske klar til brug.

Det handler om at finde den løsning, som passer til en selv. Så det ikke bliver for svært og træls.

Jeg foretrækker dagbogen som et af mine vigtigste redskaber til at tage ansvar for mit eget helbred.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.