Katastrofetankerne kommer som regel, når jeg er sårbar, er træt, har smerter eller på anden vis har paraderne nede.
De kan være svære at slukke for, når de først er landet.
Men jeg er begyndt at lære at skrue ned for dem.
Tag: mindful
Er jeg normal?
Jeg dykker ned i spørgsmålet om, hvad er mental sundhed? Er jeg mental sund? Er det det samme som at være normal?
Alle tricks i bogen
Gad vide hvad naboerne tænker, hvis de ser mig vandre frem og tilbage i haven tidligt om morgenen med det vildeste morgengarn, solbriller og tilfældigt sammensat tøj.
Så gælder det om at finde alle de tricks frem man har i bogen.
På rejse med en kroniker
Jeg er lige kommet hjem fra den mest fantastiske rejse – ferien du ikke vil hjem fra!
Og det bedste er at jeg er kommet hjem smertefrit og udhvilet.
Aktivitetsregulering?
Jeg havde glædet mig virkelige meget, så jeg fløj nærmest ind af døren den første gang, min fysioterapeut var ikke i tvivl om, at det var en glad Duracell kanin fra Aalborg der ankom. Jeg gik ind til dette fuld af spænding, håb og interesse! Nu skulle jeg lære at passe på mig selv. Og det levede fuldt op til mine håb, ønsker og forventninger.
Overlevelse eller dårlig vane?
Når man som kroniker kommer ud i pressede situationer, kræver det alt hvad man har. Det kan til tider virke som ren overlevelse
Forberedelser er kodeordet
Dagen er endelig kommet – dagen hvor vi skal på kærestetur til København.
Der var engang, hvor det vigtigste i en taske var rent undertøj, toilettaske og p-piller.
I dag er min sværeste opgave at pakke let pga. alle mine kroniker-accessories
Når man vælger til
Tidligere oplevede jeg ofte, at jeg valgte noget fra på forhånd, fordi jeg blev overmandet af katastrofetanker.
Hvad nu hvis jeg fik blev dårlig, fik smerter, blev træt, hvad nu hvis….
Jeg valgte nogle gange ting fra og sad i stedet hjemme ked af det, trist og fuld af en følelse af uretfærdighed over alt det jeg ikke kunne.
Derfor vælger jeg ofte til i stedet for, da jeg følte, at jeg gik glip af alt det sjove.
Når det negative fylder
I lang tid var jeg i krig med min krop, den alien der havde overtaget mit underliv, var min største modstander, og jeg bankede ofte mig selv i hovedet med alt det, som jeg nu ikke kunne. Jeg følte et dybt had til min krop og dermed også mig selv. Og hver gang der var noget jeg ikke kunne, følte jeg en stor dyb sorg.
Men ved hjælp af kurser lærte jeg at acceptere min sygdom og mig selv.
Undskyld, vil du hjælpe mig?
Jeg beder sjældent om hjælp, jeg er faktisk virkelig dårlig til det.
Og når jeg så beder om hjælp, så får jeg den altid, hvis det er muligt.
Men hvorfor skal det være så svært at bede om hjælp?