Chili plaster (Qutenza) er en af de behandlinger, som jeg får på smerteklinikken. Det hjælper mod mine neuropatiske smerter pga. endometriose
Tag: kroniker
Som kroniker livet være en daglig udfordring, hvor symptomer og begrænsninger skaber en konstant, ofte usynlig byrde.
Livet præges af medicinering, behandlinger og en vedvarende balanceakt for at bevare sundhed. Hver dag bringer unikke udfordringer, fra håndtering af symptomer til håndtering af mentale og følelsesmæssige aspekter.
Den sociale dynamik ændres også, da forståelse og støtte fra andre kan variere. Nogle dage er bedre end andre, og selv små sejre betragtes som store triumfer. Selvom kronisk sygdom kan føles overvældende, er der et stærkt fællesskab af ligesindede, der deler erfaringer og styrker hinanden.
At være kronisk syg kræver ikke kun fysisk, men også mental styrke. Det handler om at tilpasse sig, acceptere nye begrænsninger og finde glæde i de små øjeblikke. Selvom det kan være en udfordrende rejse, er der håb og resiliens i at finde en meningsfuld måde at leve med sygdommen på. At være kronisk syg er ikke kun en individuel rejse, men en, der kan inspirere til fælles forståelse og empowerment.
Første forløb på smerteklinik
Kort tid efter mit første besøg på smerteklinikken modtog jeg en plan med forløbet. Jeg skulle starte med det medicinske modul sammen med lægen, for at smertedække mig, heri var der planlagt Qutenza (chiliplaster) behandling, og herefter fysioterapi med henblik på forståelse, accept og aktivitetsregulering.
Mødet med smerteklinik
På smerteklinikken var jeg blevet tilknyttet et tværfagligt team, som sammen med mig skulle finde “opskriften” på et liv med mere livskvalitet.
Sygeplejersken førte mig ind i et lokale og forklarede, at jeg skulle blive her, og så ville de forskellige behandlere komme til mig. Og hun ville blive siddende og tage noter.
