Man kan lære at leve med symptomer. Man vænner sig til dem, og man kan vænne sig til meget.
Når man endelig opsøger en læge, kan det være at symptomerne er blevet kroniske.

Nogle symptomer får mange afsted til lægen med det samme, det kan f.eks. være blod i afføringen, fordi man ved, at det ikke er normalt.

Men hvornår ved man, at noget ikke er normalt, hvis det er nogle man har haft længe?
Måske nogle i familien oplever det samme.

Så er der de ting, som kan være pinlige at tale om. Det kan være afføringsproblemer eller smerter i underlivet, som føles meget private.

Hvornår opsøger man læge?


Vedvarende symptomer

Det er vigtigt at opsøge læge, hvis man oplever symptomer der:

  • er generende og forstyrrende for ens livskvalitet
  • vækker bekymring
  • forhindrer en i at gennemføre dagligdags opgaver
  • fortsætter i en længere periode

Eksempler på diagnoser:

Endometriose


Følgende symptomer med tendens til at optræde samtidig ved endometriose:

  • Underlivssmerter uden sammenhæng med menstruation
  • Smerter ved vandladning
  • Smerter ved afføring
  • Uregelmæssig blødning
  • Forstoppelse eller diarre
  • Kvalme eller opkast
  • Træthed

Læs mere om endometriose

Hæmokromatose


Følgende symptomer med tendens til at optræde samtidig:

Sygdommen vil som regel ikke medføre gener i de første mange år. Efterhånden bliver man tiltagende træt og får smerter i led og mave. Man kan få impotens og problemer med hjertet.

Ved tiltagende ophobning af jern kan man opleve symptomer som:

  • Diabetes
  • Hjertesvigt
  • Leversvigt

Læs mere på Dansk Hæmokromatose Forening

Lichen Sclerosus


Følgende symptomer med tendens til at optræde samtidig ved lichen sclerosus:

  • Kløe
  • Sviende/brændende smerter, som bliver forværret ved samleje og vandladning
  • Hvide pletter i området ved kønslæberne og omkring klitoris
  • Meget tynd og skrøbelig hud / fortykket, hvidlig hud
  • Blødning i slinhinden
  • Svind af de indre kønslæber og/eller klitoris

Læs mere om Lichen Sclerosus

Tak for besøget!

Hvis du vil undgå at gå glip af nye indlæg, er det muligt at tilmelde nyhedsmailen.
Som modtager af nyhedsmail får man også adgang til de gratis e-bøger i det digitale bibliotek