Lichen Sclerosus er en hudsygdom som forekommer ved 1 ud af 1000 kvinder. 

Årsagen er ukendt, men i nogle familier er sygdommen forbundet med autoimmune sygdomme, som f.eks stofskiftesygdomme. 

Autoimmune sygdomme opstår som følge af, at kroppens immunforsvar producerer antistoffer imod noget af kroppens eget væv. 

Symptomer

Symptomer på Lichen Sclerosus

Sygdommen mistolkes ofte som en svampeinfektion, og derfor bliver mange ikke behandlet korrekt. Lichen Sclerosus opstår ved kvinder i alle aldre, og ofte har symptomerne været der i mange år før diagnosen stilles. Sygdommen er ikke en infektion og er ikke smitsom. 

De hyppigste symptomer:

• kløe – kan eventuelt forstyrre søvnen
• smårevner og sår – på grund af kløen
• sviende og brændende fornemmelse
• huden ser tynd, bleg og hvid ud – kan være pletvist eller ses i hele vulva ned til endetarmen
• afføringsproblemer og forstoppelse – hvis huden ved endetarmen er ramt
• sammenvoksninger og skrumpning af for eksempel de små kønslæber og forhuden på klitoris

Man kan godt have meget få eller ingen af symptomerne. 

Diagnosticering

Hvordan diagnosticeres Lichen Sclerosus?

Diagnosen Lichen Sclerosus kan stilles af mange læger ved at undersøge huden og se efter de karakteristiske træk. Men det afhænger af, om lægen kender sygdommen og symptomerne. Diagnosen kan bekræftes ved at tage en lille vævsprøve under lokalbedøvelse, der foretages en biopsi, til mikroskopisk undersøgelse. 

Behandlingsmetoder

Hvordan behandles Lichen Sclerosus?

Der findes ingen kur, men behandling kan mindske gener og ofte holde dem nede. Er der allerede dannet arvæv, vil dette ikke forsvinde. Men behandlingen kan gøre huden meget pænere. Behandlingens formål er at lindre symptomer og forebygge yderligere skrumpning af huden. 

Den mest effektive behandling af Lichen Sclerosus er en stærk lokal steroidsalve. Mængden og hyppigheden er individuel og besluttes af lægen. 

Derudover er fede cremer et godt supplement til behandling. 

Der er risiko for at Lichen Sclerosus kan blusse op igen, hvis man stopper med behandlingen. 

Sygdommen kræver en livsvarig kontrol en gang om året. 

Kilde: Guideline om LS fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi