Kronisk syg og hvad nu....

Jeg har nævnt IBS (Irritabel tarmsyndrom) nogle gange, og i dette indlæg vil jeg komme nærmere ind på, hvad det er.

Diagnosen stilles på baggrund af symptomer, det kan ikke ses ved blodprøver, scanninger osv.
Derimod kan man ofte stille diagnosen efter andet er udelukket.

Man skal først sikre sig, at diverse tarmlidelser er udelukket, som f.eks. fødevareallergi og tarmkræft.

Symptomerne på IBS

Man skal som udgangspunkt have haft symptomerne i mindst halv år, og mindst en dag om ugen bør man have haft smerter i maven, som ikke kan forklares.

Smerterne opstår ved min. to af de følgende:

• relateret til afføring
• forbundet med forandring i afføringsfrekvens
• forbundet med forandringens form

Derudover bekræfter man diagnosen blandt følgende symptomer:

• Unormal afføringsfrekvens (mere end tre gange dagligt eller mindre end tre gange ugentligt)
• Unormal form af afføring (hård eller løs)
• Unormal pressen for at komme af med afføring
• Pludselig afføringstrang
• Følelse af ufuldstændig tømning
• Slim i afføring
• Luftgener, oppustet eller udspilet mave

Behandling af IBS

Man kan ikke kurere IBS, men der findes forskellige behandlingsformer, der kan minimere gener og symptomer.

Der er bla. blevet forsket i IBS og effekten af diæten low FODMAP, og der er fundet evidens for, at diæten har en god effekt på symptomerne.

Hvis man vælger at afprøve low FODMAP diæten, anbefales det at man opsøger hjælp og vejledning ved en læge og/eller klinisk diætist. På den måde får man afprøvet det mest relevante, og man undgår det som ikke er relevant.
Low FODMAP diæten kan være meget kompliceret selv at kaste sig ud i.

De generelle råd

En generel sund kost og livsstil har stor betydning for livet med IBS (generelt kan alle have glæde af dem).
Sundhedsstyrelsens 8 kostråd er:

• Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
• Spis frugt og mange grøntsager
• Spis mere fisk
• Vælg fuldkorn
• Vælg magert kød og pålæg
• Vælg magre mejeriprodukter
• Spis mindre mættet fedt
• Spis mad med mindre salt
• Spis mindre sukker
• Drik vand

Råd ved IBS

Rådene som anbefales ved IBS kan alle have glæde af, uanset om man har symptomer eller ej.
Det er ikke alle råd, der er lige gældende for alle. Man kan vælge de som er mest aktuelle.

Følgende råd gælder ved IBS:

• Undgå at springe måltider over
• Undgå større mængder fedt i måltiderne
• Undgå store mængder sukker på en gang
• Alkohol kan irritere tarmen
• Koffein kan overstimulere tarmen
• Kulsyre kan give ekstra luft i maven
• Passende mængde kostfibre i kosten
• Man sluger luft ved f.eks. rygning, tyggegummi og spise hurtigt
• Stærk og meget krydret mad
• Gavnlig effekt af pebermynteolie
• Effekt af mælkesyrebakterier
• Undgå at holde sig, gå på toilettet når trangen melder sig
• Korrekt siddestilling på toilettet
• Dyrk motion
• Få en god nattesøvn
• Drik rigeligt med væske
• Visse former for medicin påvirker tarmen uhensigtsmæssigt
• Stress og angst kan forværre
• Muskelspændinger i underlivet kan forværre

IBS og Endometriose

Mange med diagnosen Endometriose har også IBS, men man kender endnu ikke årsagen til at de ofte følges ad.

En af teorierne er, at der et samspil mellem ved de fysiske ændringer i tarmen og de psykologiske & sociale forhold, der har en betydning ved IBS.

Klinisk diætist Mia Schomacker (som også er min kilde i dette indlæg) har ved en undersøgelse fundet ud af, at der er en øget risiko for IBS ved kvinder med endometriose. Man fandt en fem gange øget risiko.

Mia har foretaget et studie, hvor diæten low FODMAP er afprøvet ved kvinder med endometriose, der har haft en gavnlig effekt. Dette har resulteret i, at det nu er tilføjet som et tillæg til diætens anerkendte virkning.

Kost og Endometriose

Hvis man har endometriose og mave/tarm problemer, er det ikke altid IBS.
Som nævnt tidligere er der blot en øget risiko.

Når man har endometriose kan der også være andre faktorer, der spiller ind.
Det kan være fødevareallergi eller fødevareintolerance, der påvirker tarmsystemet.

Der findes utrolig mange gode råd til den rigtige kost, det er meget vigtigt, at man forholder sig kritisk til dem – som det gælder ved alle andre gode råd. Der er forskel på, om det er videnskabelig dokumenteret eller alternative råd.

Der er endnu ikke forsket meget i kost om endometriose, der er meget lidt forskning på området.
Det handler meget om, hvad der føles rigtigt for den enkelte.

Mig og min kost

Jeg har kendt Mia Schomacker i mange år, og jeg har deltaget i mange af hendes foredrag.
Ud fra den viden jeg har fået på området, så er jeg ret overbevist om, at jeg har IBS. Men jeg er ikke klar til at udforske det.
Det er et omfattende projekt for mig at komme i gang med, derfor forsøger jeg, ud fra den viden jeg har fået, at tilpasse min kost.

Påske- og julefrokoster ender nogle gange i et smerteanfald ved mig, da kosten ofte er fed og indebærer alkohol.
Derfor forsøger jeg at tænke meget over, hvad jeg vælger fra bordet. Men som i så mange andre situationer, kan de gode intentioner forsvinde, når musikken spiller.

Jeg forsøger at spise sundt og varieret til daglig, så føler jeg mig ofte bedre rustet til de sociale arrangementer, hvor jeg ikke altid har kontrollen over kost og aktiviteter.

Mine symptomer er kraftige mavesmerter ved luft i maven og ved toiletbesøg, ja faktisk ved “overdreven” aktivitet i mave/tarm området (bare lige for at være åben og ærlig 😉). Og da jeg har neuropatiske smerter på maven, får jeg en dobbelt op på smerterne.

Det vil sige, at ud over jeg mærker smerter fra min maveregion, så tricker det også nervesmerterne på maven.

Senest var jeg til påskefrokost, og jeg spiste velovervejet – næsten. Jeg sprang over morgenmaden, og jeg snuppede måske en enkelt skive rugbrød for meget. Da jeg kom hjem, havde jeg en styrke 7 på NRS smerteskalaen, og fik med mellemrum et styrke 10 smerteanfald resten af aftenen.

Min mave var oppustet, fyldt og toiletbesøgene var hyppige og ekstrem smertefulde i maveregionen.
Trods varmepude, TENS apparat og smertestillende fortsatte kramperne indtil først på natten.

Hvorfor gør jeg det igen og igen?

Jeg kunne jo “bare” opsøge hjælp, specielt når jeg nu kender én, som kan hjælpe mig.
Så hvorfor gør jeg ikke det?

I min verden lige nu føles det som et uoverskueligt projekt at gå i gang med lige nu. Der sker fortsat for meget i mit liv for tiden, til at jeg kan give det den opmærksomhed, som der kræves.

I stedet mærker jeg efter, hvad der føles rigtigt og forkert for mig.
Der er perioder, hvor jeg fører maddagbog, for jeg kan ikke altid huske mine reaktioner på diverse fødevarer.

Men der er ingen tvivl om, at jeg vil undersøge det nærmere, når overskuddet er der.
Jeg skal “bare” liiiige……

Kilder:

Klinisk diætist Mia Schomacker
Endometriose Foreningen
Sundhedsstyrelsen