Det var en god dag

  • 5Minutter

En god dag hvor man kan læne sig tilbage glad og tilfreds er blandt de bedste!
Følelsen af glæde, latter og smil kan have lang holdbarhed, og det kan hives frem på de knap så gode dage.

Men en god dag kan også være fyldt med overskud, minimale smerter (måske endda smertefri) og et godt opladet batteri.
Og så handler det om at bruge det fornuftigt – men det er nemmere sagt end gjort.

Wupti!

Nogle morgener vågner jeg efter en god nattesøvn uden hovedpine og med et smil på læben.
Det lyder som de bedste morgener – misforstå mig ikke, for det er de virkelig. Men det er også de dage, hvor jeg har en tendens til at glemme, at jeg er syg.

Jeg starter dagen med gode intentioner, planlagte opgaver hvor der er taget højde for, hvad jeg normalt kan holde til.
Men på de gode dage er opgaverne ofte klaret med et snuptag, og jeg føler, at jeg kun lige er begyndt. Inden jeg får tænkt mig om, kan jeg lige så godt bare lige…..

Jeg skal bare lige….

Så nu hvor jeg har klaret dagens planlagte opgaver, og der er mere energi på kontoen, så kan jeg jo lige så godt fortsætte.
Nu går det jo lige så godt!

Og det er præcis der den er… Nu går det jo lige så godt.
Drømmen er bare, at det bliver ved med at gå godt.

Men i dette øjeblik har jeg glemt ALT om, at jeg er syg.
Mine forældre har altid sagt, stop mens legen er god – det er bare lidt svært, når legen stadig er god 😉

Aftalen med mig selv lød, at jeg skulle gøre badeværelset rent, og det var det.
Men det gik hurtigt og nemt, så jeg kunne lige så godt tage indgangen også, og mellemgangen, og nu hvor støvsugeren er fremme, så tager det jo ikke mange øjeblikke lige at snuppe stuen også.

Det går jo godt! Ingen smerter, godt humør og ekstra energi.
Wupti! Der var ingen grund til at fordele det over tre dage! Det er jo en god dag!

Efterregningen

Jeg hører altid Tim & Gordons stemme, når efterregningen kommer.
“Der var ingen grund til at fordele det over tre dage! Men det var der. Godnat og sov godt.”

Der var jo en grund til, at det var planlagt til flere dage.
Det var en del af de vigtigste lektier, da jeg lærte om til aktivitetsregulering.

Fordi når jeg kører mig selv til grænsen eller over hver gang, så får jeg ikke de gode perioder.
Min krop får ikke lov til at restituere.

Jeg får en aktivitetskurve med skarpere sving end verdens vildeste rutsjebane, og det vil gøre selv den mest hærdede meget køresyg.

Hvis jeg i stedet får en stabil og rolig aktivitetskurve, strækker energien længere, og der vil være mange flere gode øjeblikke og dage.

Lige præcis dér vil jeg gerne være kedelig og gennemsnitlig.

Hvorfor er det så svært?

Jeg sagde til min kollega en dag, at jeg fandt det dybt uretfærdigt, at jeg elsker at arbejde og have gang i 1000 projekter, og så er der begrænsning på min forbrugskonto. Og når jeg laver et overtræk, så er gebyret så dyrt, at det ikke er det værd.

Hun kunne sagtens relatere til det. Og det ér mega uretfærdigt!
Men det er nu en gang de vilkår vi lever med. Og så må vi lære at begrænse os og acceptere det.

Det er min sværeste opgave som kronisk syg.
Min fysioterapeut på smerteklinikken sagde også, at det vil blive en lektie, som jeg skulle genbesøge.

Mine regler

En af mine vigtigste regler er, at jeg forsøger at holde en hviledag hver anden dag.
Og her mener jeg ikke en sofadag. Jeg mener, selskabelige aktiviteter og indkøbsture er hver anden dag, og aldrig to på samme dag.

Jeg må kun gøre et rum rent pr. dag, uanset hvor små de er.
Hvis jeg overholder den regel, så er nogle dage nemmere end andre, og jeg får det klaret regelmæssigt.

På de dårlige dage gælder det stram prioritering.
Hvad er vigtigst den dag? Aftensmad, et bad eller støvsugning?
Nogle dage kan det være, at der kun er mulighed for en aktivitet.

Jeg gemmer nødhjælpspakker i fryseren til de dage, hvor der enten skal prioriteres, eller hvis jeg ikke kan fravælge sociale aktiviteter. Ofte laver jeg lidt ekstra aftensmad, så der er til nødhjælpspakkerne.

Desværre glemmer jeg nogle gange mine egne regler.

Balance på glædeskontoen

Jeg kan nemmere overskue en dag med underskud, hvis jeg kan trække noget positivt ud fra årsagen til, at der er underskud.

Forleden var jeg ude at bowle med mine kolleger, og vi havde det vildt sjovt. Trods mine manglende evner på bowlingbanen, så var humøret helt i top, og der var et meget stort overskud på glædeskontoen.

Har jeg været socialt aktiv både lørdag og søndag, og der bliver tanket op på det gode humør, bliver de efterfølgende dage også noget nemmere at komme igennem.

Jeg fik en gang at vide, at jeg skulle se mit liv som en rutsjebane, jeg skulle bare sikre mig, at turene oppe var længere end turene nede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *