Er der nogen som har set min oplader?
Nogle dage overmandes man fuldstændig af en udmattelse, som er så gennemborende at man ikke kan overskue, hvordan man skal komme igennem resten af dagen.
Nogle dage overmandes man fuldstændig af en udmattelse, som er så gennemborende at man ikke kan overskue, hvordan man skal komme igennem resten af dagen.
Advarsel! Dette indlæg bliver meget privat, det indeholder en fortælling af intim karakter.
Vi skal snakke Lichen Sclerosus og dermed også, om dengang jeg fik min tredje diagnose.
2021 opslugte mig. Da jeg dukkede op til overfladen igen dette forår, viste det sig at hele verden var fortsat, og der var stadig plads til mig. Jeg var ikke blevet glemt.
“Bettina, er der nogensinde nogen, der har kommenteret mængden af jern i dit blod?”, dette kunne jeg ikke ligefrem påstå, og hun bad mig komme tilbage til nye blodprøver.
De første mange år fik jeg at vide, at det gør ondt at være kvinde. At jeg bare skulle tage to panodiler og lægge mig på sofaen. Så det gjorde jeg…
Jeg var nygift og mor til en dreng på 2 år, da jeg fik den første diagnose. I en alder af 32 år troede jeg efterhånden på, at jeg var hypokonder, pylret og havde en meget lav smertetærskel.
De mange undersøgelser og hospitalsbesøg har gjort, at i dag er min tilgang forberedt og med overblik. Jeg er fuldt ud bevidst om, at dette handler om et samarbejde mellem mig og sundhedspersonalet, og vi har et fælles ønske og mål – det bedste for mig 💜