Du har ret til et arbejdsliv, hvor der er plads til dig og dine behov.
Det lyder måske som en selvfølge, men det er ikke altid let som kronisk syg.
Jeg har lært gennem erfaring, at det kræver både åbenhed, mod og støtte fra arbejdspladsen. Men det kan lade sig gøre.
Mit arbejdsliv har været en rejse med både udfordringer og små sejre.
I dette indlæg vil jeg dele mine erfaringer, tips og refleksioner om, hvordan man som kroniker kan skabe et arbejdsliv, der fungerer.
Du er ikke alene
Som kroniker kan man let føle sig isoleret, især når man kæmper med usynlige udfordringer. Men jeg har oplevet, at støtte fra kolleger, chefer og fællesskaber kan gøre en verden til forskel.
Min første chef i boghandlen var fantastisk. Når mine menstruationssmerter blev for slemme, fik jeg ekstra pauser og en sofa at hvile på. Han vidste måske ikke meget om menstruationssmerter, men han forstod at støtte mig som medarbejder. Senere har jeg været heldig med chefer, der har været lige så forstående.
At dele min historie har også været en stor hjælp. Det er ikke altid nemt, men det har åbnet døren for dialog og forståelse. Når vi tør være åbne, kan vi hjælpe med at bryde tabuer på arbejdspladsen.
Pas på dig selv
Egenomsorg er afgørende, når man har en kronisk sygdom. Jeg har lært, at jeg skal lytte til min krop og give plads til hvile. Før i tiden ignorerede jeg kroppens signaler og pressede mig selv for hårdt. Men det kostede dyrt.
Nu prioriterer jeg små rutiner, der gør hverdagen lettere. Det kan være at tage en ekstra pause, have nemme måltider klar eller blot sænke ambitionerne på de dårlige dage. Jeg minder mig selv om, at det er okay at tage en dag ad gangen. Dårlige dage er ikke et nederlag, de er en del af livet som kroniker.
Kend dine rettigheder
Som medarbejder med en kronisk sygdom har du rettigheder. Det var en øjenåbner for mig, da jeg lærte om § 56-ordningen. Med denne aftale kan din arbejdsgiver få refunderet sygedagpengene fra første fraværsdag, når dit fravær skyldes din sygdom.
Jeg oplevede, at det gjorde en stor forskel for både mig og min arbejdsgiver. Det gav mig ro til at være åben om mine behov uden at føle mig som en byrde. Hvis du oplever gentagne fraværsperioder på grund af din sygdom, kan det være værd at undersøge denne mulighed.
Et arbejdsliv der fungerer
At gå fra fuldtidsjob til fleksjob var ikke en nem beslutning for mig. Jeg elskede at arbejde 37 timer om ugen, men min krop gjorde ikke. Det føltes som om, nogen havde trykket på “sluk”-knappen.
I januar 2021 blev jeg tilkendt fleksjob, og det har været en livsændrende løsning. Nu arbejder jeg færre timer, men jeg har fundet en balance, hvor både mit helbred og mit arbejdsliv fungerer. Jeg har stadig energi til at være mig selv efter arbejde. Det er en gave, jeg ikke havde før.
Samarbejde med jobcentret kan gøre en forskel
Et godt samarbejde med jobcentret kan være afgørende for at skabe et bæredygtigt arbejdsliv som kroniker.
Da jeg fik tilkendt fleksjob, lærte jeg, at der var flere muligheder for støtte, end jeg først troede. Man kan f.eks. søge om hjælpemidler som en ergonomisk kontorstol, en TENS-maskine til smertelindring eller tekniske hjælpemidler, der kan gøre arbejdsdagen lettere.
Jobcentret kan også hjælpe med tilpasninger af arbejdstiden og arbejdsopgaver, så man kan holde til at arbejde uden at brænde ud.
En mulighed med fleksibilitet
Jeg har ofte tænkt på, hvordan det ville være at være selvstændig. Tanken om at kunne tilrettelægge min arbejdsdag præcis, som min krop kræver det, er tillokkende. Men jeg ved også, at det kræver struktur og disciplin.
Hvis du er selvstændig, kan det være en fordel at undersøge mulighederne for forsikringer, der dækker ved sygdom. Netværk med andre selvstændige kronikere kan også være en stor støtte. Det vigtigste er at skabe en arbejdsdag, hvor du kan tage hensyn til både din sygdom og dine ambitioner.
Skab struktur i din arbejdsdag
Jeg har fundet ud af, at en god struktur gør hele forskellen. Jeg planlægger mine opgaver ud fra, hvornår jeg har mest energi, og jeg sørger for at tage pauser. Nogle dage kræver det flere pauser, andre dage kan jeg arbejde næsten uafbrudt.
Det har også hjulpet mig at have en nødplan. På dage, hvor kroppen siger fra, har jeg en nødplan klar. Den forberedelse giver mig ro til at håndtere de uforudsigelige dage.
Kommunikér med din arbejdsplads
Åbenhed og dialog er afgørende. Jeg har altid prøvet at være ærlig om mine behov, men jeg tilpasser, hvor meget jeg deler, alt efter hvem jeg taler med. Nogle ting er private, men når jeg har været åben med mine chefer, har det ofte ført til gode løsninger.
Min nuværende chef sagde engang: “Alle medarbejdere har behov, der skal tages hensyn til. De behov, der er ved en medarbejder med en kronisk sygdom, er bare mere håndgribeligt.” Den holdning har betydet alt for mig.
Forstå dine behov
Jeg har lært, at det vigtigste er at kende mig selv og mine grænser. Når jeg ved, hvad der udløser mine symptomer, og hvad der hjælper, kan jeg bedre tage dialogen med min arbejdsplads. Det handler om at finde fleksibilitet, der fungerer – måske hjemmearbejde eller flere pauser.
En klar liste over mine udfordringer og løsninger har hjulpet mig meget i samtaler med både chefer og jobcentre. Det gør det lettere at finde frem til konkrete ændringer, der kan gøre en forskel.
En arbejdsplads for alle
Vi kronikere har måske brug for lidt ekstra fleksibilitet, men vi har også en særlig styrke. Vi bringer engagement, erfaring og en vilje til at finde løsninger. Jeg håber, at flere arbejdspladser vil se værdien i det og skabe plads til os alle.