Dagen derpå

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte…. Min hjerne føles som havregrød, min krop er tung og udmattet, min mors formaninger om at drosle ned kører på repeat i mine tanker, men….. Jeg er ovenud på toppen over den skønneste aften længe 🙌
Jeg elsker at være frivillig!

Forberedelser er kodeordet

Dagen er endelig kommet – dagen hvor vi skal på kærestetur til København.
Der var engang, hvor det vigtigste i en taske var rent undertøj, toilettaske og p-piller.
I dag er min sværeste opgave at pakke let pga. alle mine kroniker-accessories

Når man vælger til

Tidligere oplevede jeg ofte, at jeg valgte noget fra på forhånd, fordi jeg blev overmandet af katastrofetanker.
Hvad nu hvis jeg fik blev dårlig, fik smerter, blev træt, hvad nu hvis….
Jeg valgte nogle gange ting fra og sad i stedet hjemme ked af det, trist og fuld af en følelse af uretfærdighed over alt det jeg ikke kunne. 
Derfor vælger jeg ofte til i stedet for, da jeg følte, at jeg gik glip af alt det sjove.

Når det negative fylder

I lang tid var jeg i krig med min krop, den alien der havde overtaget mit underliv, var min største modstander, og jeg bankede ofte mig selv i hovedet med alt det, som jeg nu ikke kunne. Jeg følte et dybt had til min krop og dermed også mig selv. Og hver gang der var noget jeg ikke kunne, følte jeg en stor dyb sorg. 
Men ved hjælp af kurser lærte jeg at acceptere min sygdom og mig selv. 

Det er okay at have det sjovt

I programmet på Radio4 fortalte jeg om min hverdag, og hvor stor betydning det har for mig at forblive positiv og optimistisk.
Jeg sørger for hver eneste dag at gøre noget godt for mig selv, OG det er virkelig vigtigt for mig at grine dagligt

Jeg spejler mig meget i andre og hvordan de har det. Og det ved jeg, at jeg er langt fra at være alene om. Derfor sørger jeg for at sætte ord på, hvordan jeg har det.